Politiet opfordrer til at tjekke hjulbolte efter flere anmeldelser om løsnede bolte på biler

Arkivfoto

Bornholms Politi opfordrer til, at man kontrollerer, at hjulboltene er ordentligt spændt efter skift til sommerdæk.

Det skriver politikredsen i deres døgnrapport.

Det sker efter, at politiet i øjeblikket får en del anmeldelser om løsnede hjulbolte på biler.

Politiet siger til Presse-fotos.dk, at folk anmelder det til politiet, fordi de formoder, at det er andre, som har løsnet hjulboltene på deres biler.

Politiet undersøger derfor, om det er tilfældet.

Men politiet har dog også en formodning om, at det kan skyldes, boltene simpelthen ikke er spændt ordentligt fast efter skift til sommerdæk, da anmeldelserne kommer i denne periode, efter mange har skiftet til sommerdæk.