Aggressive elge sparker ko ihjel

Aggressive elge hærger nu et område, hvor de store dyr blandt andet har sparket en ko ihjel

I Danmark mener mange, at vi har store problemer med ulveflokke, der har indtaget områder i Jylland. Men hos vores naboer i Sverige er problemet et helt andet.

I den svenske kommune Åre har de nemlig for tiden et massivt problem med aggressive elge.

Elgene går således helt amok og har blandt andet sparket en ko ihjel og spist foder for hundredetusinde kroner.

Det skriver det svenske medie Aftonbladet.

På trods af de store elg-problemer nægter myndighederne at lade svenskerne skyde dyrene.

De berørte landmænd har forsøgt at holde elgene væk med hegn, skræmme dem med biler, hunde og høje lyde, men intet har indtil videre hjulpet.

Myndighederne råder landmændene til i første omgang blandt andet at bygge hegnene større.

For få dage siden kunne Presse-fotos.dk skrive, at to ulve er blevet dræbt i trafikken i Jylland. Det kan du læse mere om her.

Annonce