Det vælter ned med sne i Danmark

Tirsdag eftermiddag vælter det atter en gang ned med sne i Danmark. Det sker i flere forskellige landsdele

Som man troede, at vinteren var ovre, og vi gik mod varmere tider, har vinteren igen en gang taget fat i store dele af det danske land med massevis af sne til følge.

Det gælder blandt andet netop nu i Nordjylland og dele af Vestjylland, hvor store snefnug vælter ned over landskabet.

Billederne fra artiklen er fra Brønderslev og Aalborg, hvor det er tydeligt at se sneen daler ned over byen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Sådan ser det ud i Aalborg tirsdag eftermiddag

Snevejret ser dog ikke ud til at fortsætte i de kommende dage.

Onsdag kommer der en lille pause fra nedbøren, da det ifølge DMI skulle holde tørt med lidt eller nogen sol.

Den østlige del af landet får tre graders varme, mens temperaturerne længere vestover sniger sig op på otte-ni grader.

– Natten til torsdag kommer regnvejret så tilbage i hele landet – dog med lidt ophold i nedbøret. Torsdag er der fortsat et forholdsvist stort temperaturmæssigt spænd, siger Trine Pedersen, som er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Nordjylland får således to til tre graders varme, mens de syd- og sydøstlige egne er oppe omkring ti-tolv grader.

Ugens sidste hverdag starter med tørvejr, men så breder der sig igen et regnvejr vestfra. Fredag aften ser det ud til, at der er regn i store dele af landet.

Temperaturerne fredag er forholdsvist milde og ligger på mellem syv og tretten graders varme på tværs af landet.

Brønderslev
Aalborg
Brønderslev
Aalborg