
Flere biler har torsdag kort før middagstid været involveret i et trafikuheld på Motorring 3 ved Gentofte.
Det fortæller Nordsjællands Politi til Presse-fotos.dk.
Politiet modtog anmeldelsen klokken 11:51.
– To-tre biler er stødt sammen på stedet i forsøget på at undgå en presenning under broen på Nybrovej, fortæller pressevagten ved Nordsjællands Politi.
– Det har betydet, at motorvejen kortvarigt har været lukket, men igen er blevet genåbnet igen klokken 12:20, siger hun videre.
Ingen personer er kommet til skade i forbindelse med ulykken.



